I en virksomhed med flere medarbejdere, er et godt omstillingsanlæg en rigtig god investering – det er ikke så vigtigt om I er mange eller få, for at kunne give jeres kunder en god og professionel behandling, når de kontakter jer telefonisk, er en god start, at de hurtigt og nemt bliver stillet videre til den de skal tale med, og ikke kommer til at hænge på linjen og vente, med et stykke irriterende ventemusik, i al for lang tid. Det ved vi godt selv er vildt frustrerende.
Hvem har ikke prøvet at ringe til et firma hvor man er, eller overvejer at blive, kunde – og inden man får den rigtige person i røret, har man ventet længe og er måske blevet kastet lidt rundt, fordi man blev stillet forkert ind første og anden gang, eller den man skulle tale med ikke lige var der. På det tidspunkt er man enten blevet en irriteret kunde, eller man bliver slet ikke kunde alligevel, fordi man tænker, at hvis de ikke engang kan klare den simple opgave det er at sætte mig i forbindelse med den rette person, når jeg ringer, kan de så levere den rigtige løsning, sende mig den rigtige regning osv.
Det vil du ikke risikere i din virksomhed, og derfor skal du selvfølgelig have et omstillingsanlæg der er nemt at betjene – et omstillingsanlæg, der tager udgangspunkt i begge parter, både den, der ringer op og den der modtager opkaldet. Sådan et omstillingsanlæg kan vi godt klare for dig – lad os høre fra dig.
